Man siger ofte, at Islam og Jødedom er lovreligioner. Kristendom er ikke. Nogen vil faktisk gå så langt som til at sige, at Kristendom ikke er nogen religion overhovedet. Men det er en helt anden diskussion. Men at der i Kristendommen ikke først og fremmest er tale om et lovkompleks, som skal overholdes, det er der vist rimelig bred enighed om. Ikke mindst fordi én af Kristenhedens tidligste tænkere, den Hellige Apostel Pavlos, formulerer det i ret tydelige vendinger.
En gang hørte jeg en herboende amerikaner sige, at for danskere er loven Gud. Det fik mig faktisk til at tænke på, om der i fraværet af en “guddommelig” lov, som skal overholdes, sådan som i Islam og Jødedommen, er en tendens til, at man så sætter sit eget retskompleks (grundloven og alle mulige andre love) ind på en ophøjet piedestal, så det kommer til at indtage den plads, som loven har i andre religioner? Den store konflikt i vores samtid er ikke i spændingsfeltet mellem Islam, Jødedom og Kristendom – men snarere mellem Islam, Jødedom og Grundloven, ka’ske?
Måske er det derfor, danskere er så lidt oplyste om deres eget religiøse ophav? Der er ingen lov at overholde?! Til gengæld er vi udmærket, og i en tidlig alder, oplyst om, hvad der er lovligt, eller ej – hvad der er vores ret, og vores pligt. Som nu den anden dag, hvor jeg kørte cykel med min søn bag på, og en from dansk skoledreng frejdigt forkyndte mig frelsens ord om, at man ikke må være to på en cykel!