Jeg er (måske) dansk

Mine aner siges godt nok at gå ad H… olland og Sverige til, men her er jeg i hvert fald født. Og her har jeg i en vis forstand hjemme.

Jeg har en fætter. Ligesom en masse muslimer har. Og hinduer. Og buddhister. Faktisk forekommer fætre og kusiner i stort set alle kulturer og religioner. Nå, men han gav tidligere i dag udtryk for, at han opfatter danskhed som omsorg, kærlighed og rummelighed. Respekt, mangfoldighed og fleksibilitet.

Om alle disse ting er det særligt danske, skal jeg lade være usagt.

Jeg husker nemlig også Janteloven, som jo i virkeligheden bare er smålig skindsyge sat på vers. I tegnefilm sidder der af og til en djævel på den ene skulder og en engel på den anden. Så skal der træffes en beslutning! Enten, eller! Det skal der også nu for tiden – og det her er ikke en gang en tegnefilm. Det er overhovedet ingen film, og der er ingen instruktør, andre end os selv, der må beslutte hvad vi vil, hvordan vi vil være – om vi vil recitere med på Jantes sataniske vers, eller om vi vil aspirere til noget bedre end det.

Billede fra en tysk avis

I disse dage bliver der fejret stramninger. Med kage og storsmilende poseren på glittede fotografier. Peter Fabers manende ord er gået fra at blive opfattet som en advarsel til at være et håbefuldt fremtidsløfte: ‘Naar du strammer Garnet, kvæler du jo Barnet!’ En umenneskelighedens og perversionens kommunion, kunne man næsten fristes til at kalde det, hvor man målrettet og viljefast vender det blinde øje til menneskelig elendighed i et hysterisk anfald af hedonistisk selv-forkælelse og kage.

Ellers tak for kaffe og kage! Ikke i dagens anledning. En anden gang, måske, når der er noget at fejre, som ikke er på de hjælpeløses bekostning. Det er nemlig ALDRIG en anledning.

Jeg tager afstand fra alt muligt

Paris

Ok, så gik det helt amok i Frankrig igen. Hold da op… Sikke en katastrofe. Gud forbarme sig! Over de, som har måttet lade livet, og de, som forstenede står tilbage og er frarøvede deres kære, landsmænd og medmennesker.

Gud forbarme sig over alle os, hvor nogle af os måske nu med ængstelse frygter for vores egen fremtid og sikkerhed. At vi måske er truet er pludselig blevet en hel del mere (sand)synligt. Det er en “game-changer” for Europa, siger de. Islamisk Stat er kommet til Europa, kan man læse. Men det kunne man nu allerede for flere uger siden…1

Og med det samme lyder kravet om, at fredelige, almindelige mennesker, der i den ene eller anden afskygning er tilhængere af Muhammeds religiøse verdensbillede, men ikke desto mindre, fredelige mennesker, at de burde gøre sig umage for at tage afstand fra Islamisk Stat.

Det har jeg lidt svært ved at forstå, for hvis man ellers hører efter, hvad der bliver snakket og skrevet om i den offentlige diskurs, så er der jo mange kloge og sympatiske mennesker fra det muslimske landskab, som allerede gør rigtig meget for at deltage konstruktivt i det demokrati, de lever i og som i enhver henseende taler radikalisering midt imod. Jeg kan bare nævne nogle få som Özlem Cekic, Rushy Rashid Højbjerg, Khatera Parwani, Omar Marzouk, Manyar Parwani eller Naser Khader.2

When You're Not An AssholeMen der er jo mange flere derude. De har allerede taget afstand. De har allerede meldt sig ind under demokratiets og fædrelandets faner. Med hud og hår og deres religion i god behold–og fred være med det! Der er religionsfrihed i Danmark! Hvorfor skal de i særdeleshed forholde sig umenneskelig opførsel og terror?

Det ville jo svare til, at jeg skulle tage et særligt ansvar for at afsværge enhver forbindelse til en eller anden tilfældig radikal fundamentalist, som påberåber sig at være kristen, samtidig med at han prædiker død og ødelæggelse over medmennesker, der ikke passer ind i hans bizarre forestilling om, hvad kristendom skulle være. Og sådanne mennesker findes mange steder, og i særdeleshed i såkaldt “evangelikale”, “pentakostale” og “baptistiske” religiøse kulturer, hvor de gør et stort nummer ud af at agitere for deres ideologier i radio, tv og andre medier.

Dem tager jeg naturligvis afstand fra. Jeg tager afstand fra alt muligt! Alene ved at forsøge at leve et stille og roligt, rummeligt liv, hvor jeg ikke render rundt og peger fingre ad alle mulige skæve eksistenser (hvad det så ellers skulle være), tager jeg afstand fra et ekskluderende, excentrisk syn på mine medmennesker.

Den Hellige Apostel Peter har engang formuleret det således: “Ær alle, elsk brødrene, frygt Gud og ær kongen!” (1. Peter 2:17) Det forsøger vi så. Jeg, og en masse andre mennesker med en anden religion end min. Så kan man vist ikke forlange mere.

Må følgende bøn inspirere til at holde fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til os:3

  1. Måske, der er nogen, der har fået en lidt for lang lur foran radaren?
  2. Jeg tager ikke her stilling til, om jeg er enig i samtlige af alle nævntes synspunkter. Blot at disse gør sig til talsmænd for en fredelig og demokratisk sameksistens i modsætning til den ideologi (hvis man overhovedet kan tale om en sådan), Islamisk Stat udfører sine terrorhandlinger for at fremme.
  3. Jfr. Rom 12:18

ИСТИНА-ISTINA-SANDHEDEN – Dokumentar

Denne serbiske dokumentar fortæller historien, som ikke er blevet hørt, vist eller søgt i de gængse medier i løbet af krigene på Balkan i 1990’erne. Mange af de krigsforbrydere, som ses her, er ikke blevet retsforfulgt ved krigsforbryderdomstolen.

Engelske undertekster.

MEGET VOLDSOMME SCENER FOREKOMMER!
MÅ UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VISES TIL BØRN

Hollandsk dokumentar om retsagen mod Slobodan Milošević i Haag

Engelske undertekster, og af og til engelsk tale

The Milosevic Case – Glosses at a Trial — Part 1

The Milosevic Case – Glosses at a Trial — Part 2

+ Patriark Pavle tager til genmæle

I sin påskehilsen til det serbiske folk, talte den serbiske patriark, Pavle, om Kosovo og Metohija. En oversættelse bringes her, og hele påskehilsenen kan læses, på engelsk, på Den Serbiske Orthodoxe Kirkes hjemmeside.

pavleI disse dage med påskeglæde, i denne tid med guddommelig nåde mod alt og alle, kan vi ikke undlade at huske den menneskelige uretfærdighed og vold fra de stærke i denne verden, som vort Kosovo og Metohija udsættes for, vort Serbien og hele den serbiske nation. Kosovo og Metohija er en integreret del af enhver serbers liv, og enhver serber er en del af Kosovo og Metohija. Fordi de vidste dette, ville de, som forårsagede denne historiske uretfærdighed, tildele det dybest mulige sår, ubærlige smerte og lidelse – den smerte og lidelse som leder os til den ene, frelsende lidelse, nemlig vor Herres, på Golgatha. Continue reading “+ Patriark Pavle tager til genmæle”

Sent altid bedre end aldrig?!?

Det er langt fra overraskende, at DR, 11. apr. 2008, på deres hjemmeside, kan bringe en historie om, at Albanere stjal organer fra serbere i slutningen af 1990’erne. Ikke desto mindre er det hjerteskærende, at sådanne historier blev siddet overhørig, mens krigen stod på, fordi man på forhånd havde besluttet sig for, at serbernes version af begivenhederne var utroværdig. Af og til sidder jeg med en frastødende overbevisning om, at de sande krigsforbrydere var dem, som kun hørte, hvad de ville høre, og lod en hel nation i stikken. Continue reading “Sent altid bedre end aldrig?!?”

Fri os fra det onde

hillary20urinalAlzheimer’s er noget kedeligt noget! Det mener jeg virkelig! Ikke et ondt, bespottende, kynisk eller sarkastisk ord om de stakler, som lider af den slags! De har min absolutte medfølelse, og deres pårørende ligeså – det er ikke morsomt at blive adresseret med et spørgsmål om ens navn, herkomst, bopæl eller hensigter af én, man har delt ægteseng med igennem et langt liv, eller af den, der har sat én i verden.

Ikke desto mindre ved vi jo, at mennesker, der er ude af stand til at huske basale ting, ejheller er i stand til at bestride tillidsbehæftede hverv. Jeg ville f.eks. næppe turde køre med i en bus, hvor chaufføren ikke længere kan huske, om man skal holde til højre eller venstre. Continue reading “Fri os fra det onde”

Beograd i flammer?

I forbindelse med, at der var demonstrationer i Beograd den 21. februar, efter at Kosovo erklærede sig for uafhængigt, var der nogle utilpassede unge, som gik grassat og satte ild til bl.a. den amerikanske ambassade. Den slags må man jo naturligvis ikke, og det kan på ingen måde bortforklares, nedtones eller bagatelliseres! Continue reading “Beograd i flammer?”

Nårh, nu forstår vi det bedre…

For de engelsk-kyndige vil jeg gerne henvise til disse tre interessante artikler:

Oil and Gas Discoveries Underscore Kosovo
Large Potential Albanian Oil and Gas Discover Underscores Kosovo’s Importance
Manas Petroleum Corp.’s hjemmeside

I al sin korthed kan artiklernes indhold sammenfattes med følgende: Continue reading “Nårh, nu forstår vi det bedre…”

Flere nuancer omkring Kosovo

Én af de ting, som nogle gange kan virke meget nedslående er, at vi tilsyneladende lever i nærmest Orwellske omstændigheder, hvor det ikke er til at vide, hvem man egentlig skal stole på. Ligemeget hvor man vender sig hen, så kan man aldrig være sikker på, hvem der fortæller den sande historie.

Således lyves vi gang på gang op i vore intetanende ansigter, disse dage, når vi åbner for nyhedsleverandørerne, og hører om, hvad der sker i det sydlige Serbien. Continue reading “Flere nuancer omkring Kosovo”