flux and rambling feed

glidende

glidende
driver nattens rumskib
mod drømmenes tynde væg
planter voxer
og slynger sig lydløst
og i mol
om bevidsthedens søjler
der dækkes og skjules af fremmede duftes
øjeblikkelighed
feberen dunker blegt
i matte øjne
hen over klamme lagner
i rum
med huller ud
til alverden

Torsdag den 31/10 1991, kl. 01:05

Til Billie Holliday

Syng Billie, syng.
Lad din ensomheds perle skinne
igennem tågen,
der sejler blidt
i dine vener.

Åh Billie,
du er næsten menneskelig,
som du står der,
i al din afmagt,
og hvisker smerte
igennem dit slør af morfin.

Jeg bli’r næsten menneskelig,
når du rækker ind i min puls’ indre
og flår droppet med bekvemmelighed
ud af min drøm.

Syng Billie,
endnu krydser din stemme tiden,
og i nat
er himlen fuld af stjerner.

Søndag den 2/12 1990 kl 01:15