flux and rambling feed

glidende

glidende
driver nattens rumskib
mod drømmenes tynde væg
planter voxer
og slynger sig lydløst
og i mol
om bevidsthedens søjler
der dækkes og skjules af fremmede duftes
øjeblikkelighed
feberen dunker blegt
i matte øjne
hen over klamme lagner
i rum
med huller ud
til alverden

Torsdag den 31/10 1991, kl. 01:05

Til Billie Holliday

Syng Billie, syng.
Lad din ensomheds perle skinne
igennem tågen,
der sejler blidt
i dine vener.

Åh Billie,
du er næsten menneskelig,
som du står der,
i al din afmagt,
og hvisker smerte
igennem dit slør af morfin.

Jeg bli’r næsten menneskelig,
når du rækker ind i min puls’ indre
og flår droppet med bekvemmelighed
ud af min drøm.

Syng Billie,
endnu krydser din stemme tiden,
og i nat
er himlen fuld af stjerner.

Søndag den 2/12 1990 kl 01:15

Rundgang

vinden fræser
gennem mit hår
som en forrygende guitarsolo
sminker
min luftige hud
som strygernes udviskede nærvær
støder
mod mit mellemgulv
som bassens evindelige pumpen
buldrer
med blodets kredsløb
som trommernes sitrende spark
& jeg åbner min mund

Lørdag d. 17 marts 1990