Email subscribtion

Subscribe to this page and get email notifications whenever new posts are available.

Skriv din email adress for at abonnere på denne side og modtag besked i din indboks, når der er nye indlæg.

Your email address:

Delivered by FeedBurner

Archives

Categories

Gennemtræk

Denne besynderlige trang
til at flå skindet af vore uudtalte
men nok så velkendte hemmeligheder
der sejler umærkeligt
som røg fra cigaretter
i rummet hvor vi er.

Som om dét at høre
alle lyde i universet
og historien
på én gang
skulle kunne føre til stort andet
end forvirring og glemsomhed
eller ynkelig klagen over et fejlslagent forsøg på
at skabe Gud – fodformet
i lommeformat
til pynt
eller festlige lejligheder.

Og her stopper digtet!
For jeg skal ned for at opsige mit stykke fremlejede virkelighed
og have byttet sokkerne
som julemændene flossede i fjor.
Og du har jo alligevel nok at se til
med at lede efter potteplanter
yndlings-citater
brændte børn
og alt det andet som skal have mere vand
eller bare yderligere et par kvadratcentimeter
at forvilde sig på
og jeg synes
at vi nynner
mens jeg smækker døren
og går ned ad trappen
og ud
hvor det hele strømmer én i møde.

Novi Sad, mandag d. 26. august, 2002

You have a comment? Don't be shy!