Linealen spændes stadig hårdere og hårdere. For den politiske korrekthed med al sin krænkelseshunger. For de selvbestaltede minoriteter med deres døv-skingre insisteren på inflydelsesprimat, alene grundet i deres egen helt særlige selviscenesættelse, det være i henseende til sprog, farve, køn, seksuel orientering, kulinarisk præference eller hvad ved jeg – listen er uendelig og stadig in processu… Landskabet for særlige hensyn er grænseløst og altid i stadig udvidelse, som konen der fra sin muddergrøft forlanger stadig større domæner for sin indflydelse.
Så vi læner os tilbage. Åbner en pose peanuts og en dåse øl, spændt ventende på, at det hele dilettanteriet knækker, eller virkeligheden smækker tilbage med en lussing så hård, at der i et øjeblik kun sanses måne og stjerner og usikkerhed om tid og sted. Så kan vi måske begynde at tale fornuftigt sammen? Vi har masser af tid, og den iboende orientering om hvad der er op og ned i denne verden har tålmodighed til endnu megen evolution. Det skulle da bare mangle.
Jordan Bernt Peterson (born June 12, 1962) is a Canadian clinical psychologist, social commentator, scholar, and author. He is a professor of psychology at the University of Toronto. After 2016, he gained attention for his outspoken views on cultural and political issues.
These two podcasts are taken from Dr. Peterson’s internet archive.
The two lectures are also available on YouTube if that is preferable:
A little something about Hans Eysenck and how extraversion and neuroticism, positive and negative emotions aren’t oppposites, but seperate biological systems, and how you by and large simply need to learn to live with it. Isn’t that nice to know?
For godt en uges tid siden opdagede jeg jo Frihedens lysdøgn – en sang skrevet i anledning af 75 året for afslutningen af 2. verdenskrig. Den skal jo synges. Og spilles. Så det forsøger jeg her.
Hvis man skulle have lyst til selv at prøve kræfter med sangen, foreligger både tekst og musik i skiftform hos Alsang.dk – så kan man bare give den gas…
og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit – eller det vil sige… ikke hele vejen rundt…
7. april blev Bornholm “befriet” af sovjet-russere som kom flyvende ind fra luften og flittigt tæppebombede Rønne og Nexø, og mens der blev festet i København og resten af landet, sprang bornholmerne for livet.
Russerne blev hængende i næsten et år – indtil 5. april 1946. I 11 måneder anede man ikke, om det skulle betyde, at Bornholm var dansk eller russisk.
På Facebook har en Karin Pedersen lagt et billede af et par vers som skulle være bragt i Bornholms Tidendes 2. sektion, lørdag d. 4. maj 1985. Det sådan her ud:
Her til morgen opdager jeg artiklen, hvor Martin Krasnik løfter lidt på sløret for det venskab, jeg ikke vidste, han havde med Yahya Hassan tilbage i tiden omkring første digtsamling. Og der er et klip af første oplæsning på landsdækkende tv.
Så er femoghalvfjerdsinstyvende gang, vi skal fejre befrielsen fra besættelsesmagten i 1945. Så blev vi endelig fri – eller sådan da… Bornholmerne skulle lige have sovjetmagten hængende et års tid, men med tiden forsvandt også skyerne derfra.
Københavns gader i 1945
Sidste år blev der lavet en sang til lejligheden. Den god! Den hedder “Frihedens lysdøgn”, og til november får vi den alle sammen hjem på reolen, når den nye udgave af Højskolesangbogen kommer. Men inden da, kan vi jo lytte til den og synge med på den hér. Så er den på plads i vores mentale bagkatalog, når bogen kommer.
Den lyder sådan her, og teksten står nedenunder:
Frihedens Lysdøgn
Melodi: Julie Maria & Nikolaj Busk 2019 Tekst: Anne Vad 2019
Friheden bor i idéer, der udspringer dér, hvor vi er, så en horisont bli’r til flere. For det er derude, det sker, i tanke- og skabelsesrummet! Alt nyt kommer klart for en dag. Pist væk er alt skjult og formummet, og tryghedens rumhavn lagt bag.
Friheden lyser i sproget, som si’r, hvad vi elsker og tror; som sender, når vejret er tåget, et solpanel formet af ord. Med friheden til at fortælle forløses det, sprogets minut. Vi husker et blad på en nælde. En banegård helt sønderskudt.
Friheden danser i kroppen, som strækker sig smidigt og rundt mod paradisæblet i toppen et grenbøjet buesekund. Den frie bevæg’ligheds gave, på tværs, over grænser og skel. Helt fri i den kosmiske have. Helt fri til at være sig selv.
Friheden ånder i lysten, i solhverv og midsommerbål, i blikke mod månen og kysten, og samværets ildfulde skål. I løfteraketter af hænder, et men’skehavs bølgemagi, i stemmer fra dybet, vi kender: Erindringens syngende vi.
Frihed er alt, selve livet. Med brændpunkt i tryghed og fred. Og husk: Tag den aldrig for givet! Det er som med stor kærlighed! Sæt bloklys i vinduets karme. Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj.
I have just been cleaning up in my library – tossing things from my laptop to my file server here at home, and I just came across this recording which I have no recollection whence I’ve gotten. But alas – here it is. I think these kids are Korean. (My daughter says they are, and she would know). Enjoy!
A couple of days ago I put out a video on YouTube which I had recorded on my computer from Danish National TV – DR. It was blocked, since they seemingly don’t want me to present it on YouTube. I will now put it here. We will see what will happen…
Performed by the fantastic Anisette from Denmark
Original Norwegian:
Kringsatt av fiender, gå inn i din tid! Under en blodig storm – vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen: hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?
Her er ditt vern mot vold, her er ditt sverd: troen på livet vårt, menneskets verd.
For all vår fremtids skyld, søk det og dyrk det, dø om du må – men: øk det og styrk det!
Stilt går granatenes glidende bånd. Stans deres drift mot død, stans dem med ånd!
Krig er forakt for liv. Fred er å skape. Kast dine krefter inn: døden skal tape!
Elsk – og berik med drøm – alt stort som var! Gå mot det ukjente, fravrist det svar.
I am currently listening quite a bit to this album by the remarkable BT. I was introduced to him many years ago. He’s been making music ranging from pretty stern techno to ambient meditation music, and I suppose this album falls under the latter category. Particularly tracks like Hygge and Snow Suspension are breathtaking compositions unifying the inner core of the human soul with the utmost corners of the one of plenty multiverses we happen to inhabit. This album causes nothing but gratitude, and so I recommend it by from the bottom of my attention – as from one seeker of truth to another.