Linealen spændes stadig hårdere og hårdere. For den politiske korrekthed med al sin krænkelseshunger. For de selvbestaltede minoriteter med deres døv-skingre insisteren på inflydelsesprimat, alene grundet i deres egen helt særlige selviscenesættelse, det være i henseende til sprog, farve, køn, seksuel orientering, kulinarisk præference eller hvad ved jeg – listen er uendelig og stadig in processu… Landskabet for særlige hensyn er grænseløst og altid i stadig udvidelse, som konen der fra sin muddergrøft forlanger stadig større domæner for sin indflydelse.
Så vi læner os tilbage. Åbner en pose peanuts og en dåse øl, spændt ventende på, at det hele dilettanteriet knækker, eller virkeligheden smækker tilbage med en lussing så hård, at der i et øjeblik kun sanses måne og stjerner og usikkerhed om tid og sted. Så kan vi måske begynde at tale fornuftigt sammen? Vi har masser af tid, og den iboende orientering om hvad der er op og ned i denne verden har tålmodighed til endnu megen evolution. Det skulle da bare mangle.
Glædelig aften til alt og alle!