Han har jo ret:
Det kan kun siges
på denne ene måde.
På dette ene sprog.
Med denne ene tone.
Med denne tyngde
af selvindlysende lethed.
Med denne massive fylde
af cellernes tavse sug.
Det kan ikke være anderledes
uden at gå til grunde.
Ikke bæres oppe
af andet end dig selv.
Ikke at det er smukt
eller obskønt,
til forhandling
eller til grin.
Men det står der,
som en stråle
tværs igennem talrige verdener.
Det står her,
mejslet ind i blækkets spor!