Email subscribtion

Subscribe to this page and get email notifications whenever new posts are available.

Skriv din email adress for at abonnere på denne side og modtag besked i din indboks, når der er nye indlæg.

Your email address:

Delivered by FeedBurner

Archives

Categories

Hygge

Danskere er svære at komme ind på livet af, når man kommer udefra. Det hører man stundom, og det har jeg også set i flere omgange.

Måske det har noget at gøre med, at man skal kunne hygge for at kunne komme i betragtning som en mulig del af det gode selskab, for hygge, det kan danskerne rigtig godt lide – det gode, det trygge, det overskuelige, som ingen helt ved, hvad egentlig er, men alle ikke desto mindre genkender, når det indfinder sig, så man med spontan ensidig fryd, og et drømmende blik, kan udbryde, “Nej, hvor hyggeligt!”

Sat heroverfor, må mangen en begynder udi dansk kultur og sprog jo stille sig undrende. For hvad betyder egentlig det, at noget er hyggeligt? Og hvoraf kommer det sig, at så mangt og meget kan siges at være hyggeligt, når nu ingen rigtig ved, hvad det egentlig betyder, kun, måske, hvad det antyder?

Ordet hyggeligt lader sig jo nemlig ikke så let oversætte – faktisk er der ikke en kort og præcis engelsk term for det. Det må forklares i lange, kringlede baner for den, der måtte have interesse i at forstå, hvori det magiske består.

For måske er det netop dét, der er på færde: Hygge er et begreb, der, som en eventyrlig håndfuld tryllestøv, kaster et uforklarligt magisk skær over ellers helt almindelige hverdagsbegivenheder, så de forvandles til et sjælens indre arnested: Ufarligt, ubesværet og uambitiøst. Den slags holder nu en dansker så meget af!

Vi har altså en betegnelse for anerkendelse, der både sprogligt og kulturelt er så eksklusiv, og som samtidig bruges med den aggressive propagandas intensitet, at det nærmest giver mindelser om logebrødres besynderlige håndtegn og pludrende besværgelser, så man kan da dårligt tillade sig at undres, når mennesker med en anden kulturel baggrund opgiver at forsøge at forstå og trænge igennem det nåleøje, der for dem må tage sig ud som delvis selvomsluttende nonsens.

Jeg tror, jeg for min egen del vil sætte mig det mål at prøve at undgå at bruge betegnelsen, hyggeligt, når noget huer mig. Der er trods alt mange andre gode adjektiver, som kan tjene formålet – betegnelser, der lukker døre og vinduer op, så der kan komme lidt frisk luft ind i det lumre stuehus, og så der er plads til, at andre kan være med på lidt indforståelse. Hvem ved – måske der kunne ske det i sandhed magiske, at der blev tilføjet nogle nye vinkler, så hele verden kunne beskues med lidt mere genkendelighed, og ikke bare som et stort, uoverskueligt virvar, man må hygge sig bort fra, for at klare dagen og vejen, til gården og til haven, her og hisset?

You have a comment? Don't be shy!