View – pladeanmeldelse

Melankoli er ikke en følelse af håbløshed og tristesse. Den er rummet, hvor mennesket indfinder sig med sig selv i refleksiv egen-accept. Nogenlunde sådan beskriver Tom Sonntag hensigten og drivkraften bag ved hans seneste og femte album “View”, som er udkommet i maj 2017. Her bliver vi taget med på en rejse ind i et univers, der genlyder af Nordens høje og sorte, stjerneklare nat, hvor menneskene lever i respektfuld sameksistens med den natur, de er vokset ud af, som de lever i og lever af i en gensidigt betingende dans og vekselsang.

Instrumenteringen på albummet består af piano, harmonika, guitar, cello, tværfløjte, percussion og bas, og der er arbejdet med lydscenarier, både elektroniske og optagelser fra hverdagssituationer med mennesker — både store og små. Der er både instrumentale numre, hvor der bliver givet god tid til at lade klangrummene stå som store åbne landskaber, og der er sang, både med og uden tekst som bevæger sig i retning af samiske joikende besværgelser, hvor der samarbejdes med overjordiske kræfter, vi knap nok forstår, men som slynger sig lydløst og indtrængende ned mod jorden, hvor vi står og forstummede lader os indhylle i nordlysets overvældende kraft.

Tonen på albummet er søgende og afventende. Der er nærmest tale om en musikalsk sansning af verden og menneskets indfældethed i den, uden intentioner om at aftvinge fortolkninger eller forklaringer. I nummer efter nummer udfolder sig en meditation og indøvelse i modtagelse af virkeligheden i sin overvældende såledeshed og en invitation til at blive ét med den i tid og sted — nu og her.

Der er således ikke lagt op til hygge-muzak og ligegyldigt fraserede floskler. Der er kæmpet med det musiske udtryk. Der har fundet en bemægtigelse sted, og skal man kunne mærke dette, må man selv sætte sig for at bemægtige sig virkeligheden bag overfladen i musikken. Ikke at der er tale om svært tilgængelige fraser eller harmonier — udtrykket er sådan set letforståeligt nok og kræver ingen særlige forudsætninger eller manualer. Men nøglen til tilegnelse af musikken ligger i musikken selv, og skal man få øje på den, skal man beslutte sig for at lytte koncentreret, for at den lukker sig op.

Og det gør man så — venter.  Og så gør den det — lukker sig op. Og så står man dér midt i håbets gigantiske melankolske katedral, hvor mennesket forener sig umærkeligt med resten af verden i vægtløs gensidig accept.

Sing to the moon

Some songs are simply naming truth in such an obvious way that you become all perplex about how you could have forgotten. Because we do—we forget.

Such a song is this Sing To The Moon by Laura Mvula. No need for any further comments. Just listen.

Hey there you, shattered in a thousand pieces
Weeping in the darkest nights
Hey there you, try to stand up on your own two feet
And stumble into the sky

When the lights go out and you’re on your own
How you’re gonna make it through till the morning sun’

Sing to the moon and the stars will shine
Over you, lead you to the other side
Sing to the moon and the stars will shine
Over you, heaven’s gonna turn the tide

Hey there you, looking for a brighter season
Need to lay your burden down
Hey there you, drowning in a helpless feeling
Buried under deeper ground

When the lights go out it’s a waiting game
Never gonna see a day when your world will change

Sing to the moon and the stars will shine
Over you, lead you to the other side
Sing to the moon and the stars will shine
Over you, heaven’s gonna turn the tide

Sing to the moon and the stars will shine
Over you, lead you to the other side
Sing to the moon and the stars will shine
Over you, heaven’s gonna turn the tide

Alle har en drøm

Sang af Kasper Winding


Hvem ville tro mig hvis jeg sagde
der er en vej ud af alting men sjældent en tilbage
vi lever i nuet i templer af glas på kredit
og spejler os halvt ihjel vederlagsfrit

Alle har en drøm
om engang at bli’ fri
af lasterne der lænker os til
nuets tyranni,
selvbedrag og natteroderi

Ingen jeg kender ka’ sige mig hva’ vej jeg skal gå
de har alle sammen travlt med at indse dagen derpå
de venter og håber og tror
ligesom jeg på i morgen, det magiske ord
for nuet i sig selv har ingen anden mening end farvel

%d