En temmelig stagneret sag for Frost
Den Britiske Ambassadør David Frost blogger om danske og internationale forhold og kommer med et britisk syn på livet i Danmark, på http://frost.blogs.berlingske.dk/
I noget tid har jeg forsøgt at være med i debatten, på mr. Frost’s blog, men af én eller anden grund opdager jeg pludselig, at mine indlæg, som ikke nødvendigvis er i tråd med god politisk korrekthed, ikke længere popper op i rækken af kommentarer. Besynderligt og irriterende, synes jeg. Hurra for den fri meningsudveksling, og dens bannerfører, Berlingske Tidende.
Jeg bringer derfor mit sidste indlæg her, og hvis man er interesseret i at se den forudgående debat, kan man jo kigge på artiklen, som mr. Frost har skrevet her: Velkommen Kosovo
Mediedækningen, herhjemme, af det der er foregået på Balkan, de sidste mange år har mildest talt været katastrofal, og at hysteriske probaganda-opportunister, som f.eks. Peter H (som jo i sin bundløse visdom og sit afbalancerede klarsyn har vejet, fundet for let og dømt mig “ude”) sidder og slår om sig med paroler i et forum, som det nærværende, ændrer ikke en tøddel ved dette.
Anne Katrine – Something is rotten in the state of Denmark! Det er en skændsel at det kun er de folk, herhjemme, som kan holde sig vågne til langt ud på natten, som kan forvente at få sat tingene i perspektiv. Jeg betaler min licens med ærgelse.
Jesper – tak for dine kommentarer! Jeg ved ikke, om jeg deler din tiltro til de danske medier, selvom jeg håber, du har ret… I værste fald er de måske bare naive, og har for travlt til at stille sig nogle elementære spørgsmål?
Serberen – Jeg lider med jer! Jeg rejste til Serbien for første gang i 2001, og jeg blev mildest talt rystet over, hvad jeg så: Ikke en flok frådende og mistænksomme barbarer med kniv mellem tænderne på udkig efter nogle, de kunne etnisk udrense. Tvært imod. Jeg har aldrig – og jeg gentager aldrig – oplevet lignende gæstfrihed! På et længerevarende studieophold i Novi Sad oplevede jeg aldrig diskrimination, fordi jeg var dansker. Den medievirkelighed, der bliver serveret i de danske hjem, er en konstruktion – og en perverteret én af slagsen.
Jeg er overbevist om, at der sidder nogen, et eller andet sted, som vil fortælle en bestemt historie, så begivenhedernes gang kan blive tvunget i en bestemt retning. Problemet er, at serbere i al almindelighed tilsyneladende er sanddru. Alle, jeg har mødt, har i hvert fald været det. De råber op, uanset om det er belejligt eller ej, når usandheden møder dem! Det er ikke nødvendigvis en god egenskab i politik og diplomati (om forladelse, mr. Frost). Derfor er de et irritationsmoment for dem, der vil have fortalt deres historie.
Det ville have været nemmere, hvis de bare havde faldet til patten og logret med halen over at kunne få klistret et EU-mærke på sig, uden påberåbelse af retfærdighed og lige vilkår for alle implicerede i de forudgående års ulykkeligheder. Det gør de bare ikke. Der må være gensidig vedkendelse af egne uhyrligheder, og alle sider i historien skal høres. Naturligvis findes der serbiske krigsforbrydere! Jeg har set Boris Tadić stå med tårer løbende ned ad kinderne ved en mindehøjtidelighed for de muslimer, som blev etnisk udrensede i Srebrenica – billeder, som aldrig har nået ud i de danske fjernsyn, og da slet ikke i 21-nyhederne. Jeg ser vilje til at vedkende sig et ansvar, og samtidig en dyb skuffelse over, at dette for det første ikke er gensidigt men sandelig også over, at det ikke er de rigtige historier, der bliver fortalt – og det er vi jo nogle stykker herinde, der er ved at have fået afdækket, at det ikke er.
Kapitlet om Kosovo, som vi hører om i disse dage, er ligeså fordrejet, efter min bedste overbevisning. Om ikke andet, er det langt fra hele historien, der er blevet fortalt! Jeg kan naturligvis ikke give mig til at gengive det, vi mangler, her. De, der er interesserede, kunne med fordel kigge forbi nedenstående adresser, hvis man vil høre og se det, som bliver fortiet her:
http://kosovo.net/
http://www.youtube.com/view_play_list?p=050CD10A903A00F3
Der er ikke tale om vred agitaion men om irenisk information og invitation til dialog.
Peter H – … nej, ikke noget. Glem det… tsk tsk…
Artiklen, som mr. Frost har skrevet her: Velkommen Kosovo