Frossen blog på Berlingske

En temmelig stagneret sag for Frost
Den Britiske Ambassadør David Frost blogger om danske og internationale forhold og kommer med et britisk syn på livet i Danmark, på http://frost.blogs.berlingske.dk/

I noget tid har jeg forsøgt at være med i debatten, på mr. Frost’s blog, men af én eller anden grund opdager jeg pludselig, at mine indlæg, som ikke nødvendigvis er i tråd med god politisk korrekthed, ikke længere popper op i rækken af kommentarer. Besynderligt og irriterende, synes jeg. Hurra for den fri meningsudveksling, og dens bannerfører, Berlingske Tidende. Continue reading “Frossen blog på Berlingske”

Koso-hva’?

Så kom nyheden om, at det albanske mindretal, i den serbiske provins Kosovo, lavede et lokalt kup og udråbte området til at være deres egen stat.

Der er vel egentlig ikke så meget at sige til det?! Køreplanen for, hvad der skal ske herefter, er jo sådan set allerede lagt. Langt størstedelen af EU’s lande står allerede på nakken af hinanden for at gøre knæfald for denne forsamling af mytterister – og heriblandt også Danmark, hvis udenrigsminister nyligen har erklæret at Danmark har i sinde at luffe efter de store drenge i skolegården, i bedste skødehundestil, sådan som det har været vor skik siden 1864, igennem 2. Verdenskrig og frem til i dag.

I virkeligheden er det temmelig tragikomisk, for 1864 var jo netop det år, hvor Danmark selv blev berøvet sit Kosovo, eller kongerigets arnested, nemlig Schleswig-Holstein, som er vor kongeslægts hjemstavn. Continue reading “Koso-hva’?”

Så ensidigt, at det næsten er patetisk – TVA

For tre dage siden sad jeg og så tva, hvorefter jeg begav mig over på dr’s debatside for at skrive et lille vrissent hik om, hvad jeg just havde været vidne til. Det var inden det i forrige artikel kommenterede valg. Jeg bringer mit indlæg her, da jeg har ladet mig belære om dr’s tendens til at fortolke deres ret til at fjerne “anstødelige indlæg” meget liberalt – ofte i eget favør.

Jeg har lige siddet og set TVA (kl 21, 1. feb. 2008), og jeg bliver slået af den evindelige irriterende snæversynede retorik, der bringes i anvendelse, hver eneste gang talen falder på Serbien. Burde man ikke kunne forvente, at en public service station, som holder til huse i et land, hvor der er tradition for at forsøge at se tingene fra flere sider, og i et lidt nuanceret perspektiv, ville afstå fra, kritikløst, blot at kopiere de mantraer, man hører fra CNN og andre overnationale nyheds-apostle? Åbenbart ikke… Continue reading “Så ensidigt, at det næsten er patetisk – TVA”

Valg i Serbien

Så hørte jeg endelig resultatet af valget i Serbien i går, søndag d. 3. februar 2008. Boris Tadić vandt, og dermed er Serbien på vestlig kurs, som det allensteds hedder, idet de såkaldte nationalister, anført af Tomislav Nikolić blev sat af karusellen med kun 47,9% af stemmerne imod Tadić’s 50,5%. En noget kneben sejr, må man vel sige…

Jeg spørger mig selv, som sædvanligt, om det er en sejr, overhovedet, og i givet fald for hvem. Jeg tvivler nemlig på, at det er en sejr for Serbien! Prøv f.eks. at kigge på den noget tvivlsomme, om end ikke overraskende, fremstilling, begivenhederne får i det kulturradikale medie Politiken. Det er ikke Serbien, der kan ånde lettet op – det er vesten! Continue reading “Valg i Serbien”