Da jeg var lille gik jeg rundt med kniv
og bildte folk ind
at jeg var gangster
og fra New York
og at jeg havde smadret flere ruder
end de havde evne til at forestille sig.
Jeg fandt på
at jeg havde hund
og at den var stor som bare fanden
og ve dén som kom for tæt på.
Jeg har altid digtet meget.
Og jeg lod som om
jeg havde kærester
bil
røg smøger
og var Tarzan
og at hele huset var et kæmpe rumskib
som kun jeg kunne styre
i den vilde jagt henover stok og sten
ned ad mælkevejens små gyder.
Jo jeg har altid digtet meget
vidst ikke så meget af kedsomhed
mine forældre havde i hvert fald nok at se til
med at forklare at det var forbundt og forkert at lyve
selvom jeg ikke kunne se noget særligt i
at skræmme mine søskende med
at der var farlige rockere
henne på kirkegården
sådan omkring midnat
og at de gravede alle de døde op.
Hele tiden har jeg digtet.
Egentlig tror jeg det er fordi
jeg synes det er så skidesvært helt at blive klar over
om virkeligheden er noget jeg finder på
eller om jeg er noget virkeligheden finder på
eller at jeg måske dybest set ikke kan se
at forskellen skulle have den store betydning.
Novi Sad, søndag d. 1. september, 2002, kl. 1:30
Like this:
Like Loading...
